Handel med stjålen kulturarv:

UNESCO’s kulturkonventioner og Danmarks muligheder
Karen Brynjolf Pedersen

Under denne overskrift blev der fredag den 9. marts 2007 afholdt et debatmøde med små 100 deltagere. Mødet var arrangeret af Den danske UNESCO-nationalkommission, dansk ICOM, Det kongelige Bibliotek og Nationalmuseet.

Baggrund
Det er særdeles vanskeligt at passe på kulturarven på tværs af grænserne. Handel med stjålen kunst og kulturobjekter vurderes af Interpol som én af de mest omfangsrige kriminelle aktiviteter, kun overgået af narko- og våbenhandel.
Der er længe blevet gjort opmærksom på at den danske lovgivning er mangelfuld mht. illegal handel. Danmark forventer at andre lande udviser respekt over for vores danefæ- og anden beskyttelseslovgivning. Danmark bør derfor udvise den samme respekt overfor kulturarv fra andre lande. Ikke desto mindre er der, i enkelte sager her i Danmark, rejst tvivl om retsgyldigheden af andre landes tilbageføringskrav for kulturgenstande, der er udført fra de pågældende lande på ulovlig vis.

Indlæg
Institutleder Ingolf Thuesen fra Københavns Universitet fortalte spændende om Iraks kulturarv som rummer en stor del af verdens kulturarv feks UR, Abrahams fødeby, de assyriske kongebyer, og Babylon.
Det største problem i Irak er de systematiske plyndringer vha. udgravninger. Dette ses som månelandskaber hvor der over kæmpe områder er gravet dybe huller i det flade landskab. Hullerne er håndgravede, oftest 5 m dybe. Når genstande herfra udgraves og sælges illegalt, mister man kendskabet til oprindelsesstedet og sammenhængen mellem hvor genstandene er blevet fundet og sammen med hvad.
Et andet problem er plyndringer af museer. På det irakiske Nationalmuseum er omkring 10.000 genstande blevet plyndret fra magasinerne.

Et tredje problem ved illegal handel, som måske især rører en konservators hjerte, er at genstandene ofte ødelægges for at kunne blive fjernet og transporteret. Skulpturer bliver savet i flere dele for at kunne smugles ud og transporteres til salgslandet hvor de samles. Bygninger og statuer vandaliseres fordi man saver hoveder eller dekorerede dele af.

Ifølge arkæolog og museolog Staffan Lundén fra Göteborgs Universitet bidrager Danmark til denne ødelæggelse, fordi der er et marked for illegal handel også i Danmark. Han gav eksempler fra danske auktioner, hvor genstandene ikke havde proveniens og hvor myndighederne fra oprindelseslandet vidste, at genstandene var stjålne.
Han oplyste at 65 % af genstande på det internationale handelsmarked ingen information har om oprindelse eller udgravning. Det typiske svar fra forhandlere er, at genstande kommer fra gamle samlinger. Han har også oplevet at svenske antikhandlere indrømmer, at genstandene kommer fra udplyndringer, hvis man udgiver sig for at være kunde.

Kriminalinspektør og medlem af Kulturministeriets Sikringsudvalg Kjeld Agerskov Petersen fortalte at Danmark kun har få sager om illegal handel om året, omkring 4, og hver gang via Toldvæsenet i Kastrup Lufthavn. Genstandene kan kun tilbageholdes, ikke konfiskeres, da Danmark undgik at tilslutte sig indførselsbestemmelserne i UNESCO konventionen. Men de få sager til trods viser det at konventionen ikke kan stå alene men skal følges op ad national lovgivning. Der findes en international database med illegale gen-stande – omkring 2 % af de folk der søger i den får deres genstande tilbage. Herudover har Rigspolitiet oprettet en forebyggelsesenhed pr. 1. april 2007 på 10 mand for at styrke den kriminalpræventive indsats indenfor området illegal handel.

Interessante spørgsmål og emner der blev rejst under mødet: Man skal overveje om alle lande har det samme forhold til Kulturarven som vi. F.eks ”vader” man i Irak rundt i kulturarven, og får derfor et andet forhold til den end i Vesten.

Hvad er proveniens og hvor detaljeret skal den være? Vil det i nogle tilfælde ikke være umuligt at erhverve noget, hvis man ikke kan gøre fuldstændigt rede for proveniensen? Og er der en bagatelgrænse for hvornår man skal kontakte myndighederne i oprindelseslandet?

Hvem tilhører fortiden og hvor bliver den flyttet hen? Vil der ikke være tilfælde hvor kulturarven bliver passet bedre på i europæiske samlinger end i oprindelseslandet, hvor der f.eks er risiko for ødelæggelse pga krig?

Et tiltag mod den illegale handel kunne være at betragte alle handlede genstande som illegale, indtil andet er bevist og bevisførelsen skal ligge hos forhandleren.

Et mere udførlig mødereferat kan ses på: http://icom.natmus.dk/ ICOM_DANMARK_Moedenotat_ handel_stjaalen_kulturarv_ marts2007.html
Mere information kan fås på: Convention on the Means of Prohibiting and Preventing the Illicit Import, Export and Transfer of Ownership of Cultural Property 1970: http://portal.unesco.org/en/ ev.php-URL_ID=13039&URL_ DO=DO_TOPIC&URL_ SECTION=201.html
Dansk oversættelse findes på: http://www.folketinget.dk/ Samling/20021/udvbilag/KUU/ Almdel_bilag118.htm UNIDROIT Convention on Stolen or Illegally Exported Cultural Objects (Rome, 1995):http://www.unidroit.org/ english/conventions/1995cultu ralproperty/1995culturalprope rty-e.htm
Norsk oversættelse: http://www.odin.no/ud/norsk/ dok/regpubl/stprp/032001-030020/ved001-bu.htm International Code of Ethics for Dealers in Cultural Property, UNESCO 2000: http://www.unesco.org/culture/ legalprotection/committee/ html_eng/ethics1.shtml ICOM Red Lists (Afrika, Latin Amerika, Afghanistan, Irak og Peru): www.icom.museum/redlist